Årsagsmodeller

Hvorfor får nogle en spiseforstyrrelse?

Der kan være mange forklaringer på, hvorfor nogle udvikler en spiseforstyrrelse, og der findes ikke noget enkelt svar. Årsagsforholdene for spiseforstyrrelser er en kombination af både ydre og indre faktorer, og vi kalder derfor spiseforstyrrelser for multifaktorielle sygdomme. Det betyder, at både kulturelle, sociale, personlighedsmæssige, biologiske og genetiske faktorer disponerer.

Vi kan isolere mange risikofaktorer, men hvordan interagerer risikofaktorer med hinanden? En måde at forklare udviklingen af spiseforstyrrelser på, er at arrangere faktorer på tre niveauer:

Disponerende faktorer

Som menneske kan man have en sårbarhed, som i mødet med udløsende faktorer kan føre til en spiseforstyrrelse. En disponerende faktor er en grundlæggende sårbarhed hos et menneske, som kan skyldes biologiske, sociale, psykologiske faktorer.

Biologiske faktorer handler blandt andet om, at der er større risiko for at få en spiseforstyrrelse, hvis andre i familien har haft en spiseforstyrrelse eller en anden psykisk lidelse. Tvillingestudier har vist, at der findes genetiske forhold, som øger sandsynligheden for anoreksi og bulimi.

Sociale faktorer handler f.eks. om opvækst. Forældre er vigtige for deres børn. Vores tidligste og nærmeste relationer er med til at forme os som mennesker. Forældres fravær, overbeskyttelse, uforudsigelige opførsel, dårlig kommunikation og tvetydighed omkring grænser kan blandt andet hæmme den sunde udvikling af barnets oplevelse af sikkerhed.

Psykologiske faktorer vedrører personligheden. Der findes en række personlighedstræk, som er knyttet til forskellige spiseforstyrrelser. Vi ved, at perfektionisme og en rigid og tvangspræget personlighed knytter sig til anoreksi, mens impulsprægede træk knytter sig til bulimi.

Man skelner typisk mellem positiv og negativ perfektionisme. Ved spiseforstyrrelser ser vi ofte den negative variant, hvor man stiller høje krav til sig selv om at skulle præstere til perfektion.

 

Udløsende faktorer

Udløsende faktorer kan også beskrives som den forandring eller oplevelse, der får snebolden til at rulle. Det kan være:

  • Tidlig pubertet
  • Mobning
  • Længerevarende stress
  • Skilsmisse i familien
  • Brud med kæreste, venner eller familiemedlemmer
  • Ændrede livsvilkår f.eks. flytning
  • Et større vægttab
  • Pludselige skader på kroppen – meget relevant for sportsudøvere.

Vedligeholdende faktorer

De vedligeholdende faktorer er med til at bestemme sygdommens forløb, og hvor længe den berørte fastholdes i sin spiseforstyrrelse.

Der findes forskellige former for vedligeholdende faktorer. Både fysiske såvel som psykiske forhold og omgivelsernes adfærd kan spille en rolle i forhold til, hvor længe den ramte holder fast i sin spiseforstyrrelse. Vi nævner her et par velkendte vedligeholdende faktorer.

  • Når en person lider af en spiseforstyrrelse, påvirkes ikke blot selve kroppen, men også hjernen som følge af sult, overmotionering, overspisning, opkastninger mv. Psykisk vil den ramte ofte få et forvrænget kropsbillede, og tankerne vil konstant kredse om mad, krop og vægt. Mange vil se sig selv om tykke eller overvægtige, hvilket fastholder den ramte i ønsket om at tabe sig.
  • Psykologisk kan spiseforstyrrelsen have nytte, fordi symptomerne ved fejlernæring kan overskygge for de ting, som den ramte ønsker at fortrænge. Den ramte mangler kort sagt alternative mestringsstrategier.
  • Ofte vil en spiseforstyrrelse udløse familiære konflikter, som kan være med til at fastholde den ramte i sin spiseforstyrrelse, fordi sygdommen dermed bliver et overlevelseskort til at håndtere konflikter. 
  • Miljøets negative påvirkninger kan være med til at fastholde den ramte i sin spiseforstyrrelse. Man bliver et problem, og behandles som et problem.
  • Især anoreksipatienter kan omvendt opleve, at lidelsen medfører positiv opmærksomhed, fordi netværket i starten beundrer den ramtes vægttab og vedholdenhed. Det kan give den ramte en oplevelse af at have kontrol og styring over noget, og den følelse er vanskelig for mange at give slip på igen.